Endnu en dejlig sildeopskrift til frokostbordet som er nem at lave. Sildene skal laves mindst et døgn før de skal spises.
Ingredienser (10 personer)
1 stort glas marinerede sild
2 løg
1 porre
1 bundt dild
Marinade
3 limefrugter
1 dl vand
1½ dl sukker
2 laurbærblade
5 nelliker
1 tsk allehånde
5 peberkorn
- Riv skallen af 1 lime og pres saften ud af alle 3
- Bland lime og limeskaller med resten af marinade ingredienserne
- Giv marinaden et 3-4 minutter langt opkog og køl det hele af
- Skær løg og porrer i halve ringe og læg det lagvis med sild og klippet dild
- Stil dem koldt og lad dem trække i mindst 24 timer.