En opskrift fra Samvirke udviklet af Emilie Lauritzen, gastronom med speciale i smørrebrød og catering, Hotel- og Restaurantskolen. Sildene skal laves dagen før de skal spises.
Ingredienser (10 personer)
1 glas kryddersild
Sherrylage
3/4 dl eddike
3/4 dl sukker
3/4 dl sherry
Syltede rødløg
3/4 dl eddike
3/4 dl sukker
2 stk rødløg
Rygeostcreme
50 gram rygeost
½ dl piskefløde
40 gram creme fraiche 18%
1 tsk dijonsennep
½ citron
Pynt
1 lille rå rødbede
1 håndfuld afskallede hasselnødder
1 håndfuld tørrede tranebær
Dild
- Lage: Kog eddike op med sukker, til sukkeret er opløst, og bland derefter med sherry
- Når blandingen er kølet helt ned, tages kryddersildene op fra glasset og lægges i sherrylagen
- Silden skal trække natten over, og så er de klar
- Syltede rødløg: Rødløget skæres over på midten og herefter i halve skiver
- Eddike og sukker koges sammen, til sukkeret er opløst
- Når lagen er kølet ned, lægges rødløg i
- Løgene skal trække natten over
- Rygeostcreme: Alle ingredienser til cremen blandes sammen til en ensformet masse og smages til med salt
- Pynt: Rødbeden koges i letsaltet vand i 30-45 minutter
- Rødbeden køles ned
- Rødbeden skæres ud i kvarte tynde skiver
- Anret et stykke rugbrød med fedt og kom sild på
- Herefter pyntes med dutter af rygeostecremen og de syltede rødløg
- Maden drysses med ristede hasselnødder og små stykker af tørret tranebær
- Til sidst kan maden pyntes med dild.