Kylling i pikantsauce

Kylling i pikantsauce

En ret med kylling og masser af grøntsager. Man kan eventuelt gøre fadet klart aftenen før, og så skal det bare i ovnen cirka ½ time før man skal spise.

Ingredienser (4 personer)
4 kyllingebrystfiletter
100 gram bacon
1 tsk olivenolie til stegning
Salt og peber
1 løg
2 porrer
2 peberfrugter
200 gram broccoli
1 spsk smør til stegning
1 håndfuld frisk timian
1 spsk koncentreret tomatpuré
1 dåse hakkede tomater
200 gram pikantflødeost
1½ dl piskefløde
400 gram fuldkornspastaskruer
1 håndfuld frisk timian

  1. Skær kyllingebryst og bacon i tern
  2. Steg bacon sprødt i lidt olie på en pande
  3. Afdryp bacon på lidt køkkenrulle på en tallerken
  4. Steg kyllingetern i baconfedtet i et par minutter, og krydr med salt og peber
  5. Læg kyllingekødet i et ovnfad og drys bacon over
  6. Pil og hak løg
  7. Rens porrer og skær dem i tynde skiver
  8. Skyl peberfrugter og skær dem i tern
  9. Skyl broccoli og skær dem i små buketter
  10. Steg løg og porrer i smør i en gryde i 2 minutter
  11. Tilsæt de øvrige grøntsager og steg videre i 2 minutter
  12. Krydr med frisk timian
  13. Tilsæt tomatpuré, hakkede tomater, pikantflødeost og fløde og bring saucen i kog
  14. Lad den småkoge i 5 minutter og smag til med salt og peber
  15. Hæld pikantflødeostesaucen over kødet i ovnfadet
  16. Sæt fadet i varmluftsovnen i cirka 25 minutter ved 200 grader
  17. Kog pasta til
  18. Server retten med frisk timian oven på fadet.

 

Comments are closed.