Pasta med oksemørbrad og svampe

Pasta med oksemørbrad og svampe

Dette er en pastaret der har en helt fantastisk smag. En af mine favorit pastaretter og det bedste er at den kan laves på 20 minutter.

Ingredienser (4 personer)

400 gram Rigatoni pasta
300 gram blandede svampe
2 fed hvidløg
4 stk forårsløg
Olivenolie
Friskkværnet peber
400 gram oksemørbrad (eller andet godt kød til overs fra dagen før)
2 stilke frisk salvie
5 dl piskefløde
8 spsk flydende koncentreret oksefond (eller kalvefond)
200 gram revet parmesanost

 

  1. Rens svampene og skær dem ud i mundrette stykker
  2. Snit hvidløg fint
  3. Rens forårsløgene og snit dem fint
  4. Varm en stor pande med olivenolie
  5. Steg svampene af på panden med lidt friskkværnet peber
  6. Tilsæt hvidløgene og forårsløgene og steg yderligere et par minutter
  7. Sæt en gryde over med letsaltet vand
  8. Kog pastaen efter pakkens anvisning (cirka 10-12 minutter)
  9. Saml alle grøntsagerne på en side af panden
  10. Skær kødet i mundrette stykker i tern
  11. Tilføj lidt mere olivenolie og steg kødet af, til det har en pæn stegeskorpe
  12. Snit salvie fint og tilføj det på panden (gem lidt salvie til anretning)
  13. Tilføj fløde og fond til panden og skru ned på medium varme
  14. Riv osten ned i saucen (gem lidt ost til anretning)
  15. Hæld pastaen i en si og lad den stå og dampe af i et par minutter
  16. Tilføj pasta til saucen og varm op til osten er smeltet
  17. Anrettes i en stor dyb tallerken og top med lidt parmesanost og hele små salvie blade
  18. Serveres med et godt glas Barolo til.

Skriv et svar