Jordskokkesuppe med æbler

En opskrift fra bladet Spis Bedre oktober 2016. En dejlig efterårsspise. Saftige æbler og syrlig-sød æblecider giver suppen en dejlig frisk smag, og rundes af med piskefløde som gør suppen cremet.

Ingredienser (4 personer)
600 gram jordskokker
1 bagekartoffel
2 saftige æbler
1 liter hønsebouillon
1 persillekvist
2½ dl æblecider
2 dl piskefløde
Salt og friskkværnet peber

Persilleolie
1 dl persilleblade
½ dl olivenolie

Bacontern
150 gram bacontern

Æblebrød

  1. Skræl jordskokkerne og bagekartoflen, og skær dem i tern
  2. Skyl æblerne, fjern kernehuset og skær dem i tern
  3. Kog vand og tilsæt bouillonterning
  4. Læg jordskokker, kartoffel og æbler i en gryde, og tilsæt bouillon
  5. Bring det hele i kog
  6. Tilsæt en skyllet persillekvist og æblecider, og lad blandingen simre i en gryde i cirka 30 minutter under låg
  7. Steg baconterningerne til de sprøde
  8. Fjern persillekvisten og rør fløde i suppen
  9. Blend suppen med en stavblender direkte i gryden, til den er helt jævn
  10. Kog suppen op og smag til med salt og peber
  11. Skyl og tør persillebladene
  12. Blend persille og olivenolie godt sammen
  13. Anret den rygende varme suppe i skåle, dryp med persilleolie og kom lidt bacontern oveni
  14. Serveres med æblebrød til.

Skriv et svar