Friturestegte forårsruller

Friturestegte forårsruller

Hjemmelavede sprøde forårsruller smager bare godt. Det tager lidt længere tid at lave dem selv, end når man bestiller dem nede på kinagrillen.

Fyldet her kan erstattes af hvad man lige har til rådighed. Hakket oksekød kan erstattes af hakket gris eller hakket kylling. Det kan også erstattes af stykker af okse, gris eller kylling. Grøntsagerne kan også erstattes af lige hvad man har lyst til.

Man kan vælge selv at lave dejen men man kan også købe dem som jeg har gjort. Filodej kan købes i Føtex mens forårsrulledej kan købes i en asiatisk specialbutik.

Denne opskrift er beregnet til aftensmad men man kan minimere antallet og i stedet servere det som en forret.

Ingredienser (4 personer)
1 pakke frosen filodej (24 stk) eller frosen forårsrulledej
1 liter fritureolie (for eksempel rapsolie)
1 æg
Sød chilisauce
Sojasauce

Fyld
600 gram hakket oksekød
¼ hvidkål
2 gulerødder
2 forårsløg
1 løg
1 fed hvidløg
1 dåse bønnespirer (200 gram)
1 dåse bambusskud (120 gram)
3 spsk fiskesauce
2 spsk sojasauce
Salt og friskkværnet peber
Lidt rapsolie

  1. Fyld: Hak gulerødder, forårsløg, løg og hvidløg fint
  2. Varm lidt olie i en wokgryde og kom kødet i og lad det brune godt af
  3. Tag kødet op i en skål
  4. Varm lidt olie i en wokgryde og svits gulerødder, forårsløg, løg og hvidløg i et par minutter
  5. Tilsæt finthakket hvidkål og lad den falde sammen
  6. Kom kødet i
  7. Kom fintsnittede bønnespirer og bambusskud i wokgryden og varm det kort op
  8. Hæld fiskesauce og sojasauce over og smag til med salt og peber
  9. Lad det hele køle lidt af inden forårsrullerne samles
  10. Forårsruller: Pisk ægget sammen. Det skal benyttes som lim til at lukke forårsrullerne med
  11. Varm olien op i en tykbundet gryde. Sæt varmen til 8 ud af 10. Olien er tilstrækkelig varm når det syder omkring en tændstik. Hav altid låget klar hvis der skulle opstå ild. I så fald må der IKKE hældes vand på men man skal blot sætte låget på til ilden dør ud
  12. Skru varmen ned til 5 ud af 10
  13. Læg et stykke optøet dej med et hjørne pegende lige mod dig selv (cirka 20 x 20 cm)
  14. Kom 2 spsk fyld på den halvdel af dejen der er tættest på dig
  15. Rul fra det hjørne der er tættest på dig mod det hjørne der er længst væk
  16. Når du her halvvejs folder du siderne ind
  17. Rul færdigt og når du er færdig tager du lidt sammenpisket æg og smører det som lim på det sidste hjørne
  18. Kom nogle forårsruller i gryden med det kogende olie. Olien skal dække forårsrullerne helt
  19. Frittér dem indtil de er gyldne brune. Det tager cirka 5 minutter
  20. Servering: Servér forårsrullerne med sød chilisauce og sojasauce til
  21. Du kan eventuelt servere stegte ris med æg til.

 

Skriv et svar